Gurkemeje, Curcuma longa

Vi har den pulveriserede rod stående i køkkenskabet.

Pulveret bruges til at give lyse risretter et mere gult og farvestrålende udseende og er den fremtrædende del af karryblandinger.

Gurkemeje kaldes for indisk safran og har været brugt som erstatning for det dyrere krydderi.

...

Igennem tiden er gurkemeje også brugt som farvestof til klæder og på huden, og stadig i dag er nogle af de flotte, gule kjortler, som buddhist munkene bærer, farvet med gurkemeje og hindukvinder blander gurkemeje og limefrugt for at lave den røde pasta, som lægges som en farveklat ovenpå det tredje øje.

Nutidig forskning viser, at vi står med en lægeplante, som er højst interessant.

Gurkemeje indeholder det gule farvestof curcumin, som både er en kraftig antioxidant og ikke mindst et stærkt smertestillende stof.

En indisk undersøgelse har vist, at 2 gram curcumin dagligt virker ligeså smertestillende som 800 mg Ibuprofen. Gurkemejes bivirkning er, at den styrker leveren og immunsystemet, det er jo til at leve med.

Curcumin, hæmmer altså inflammation og giver større bevægelse i led, der er ramt af slidgigt.

Det viser sig nu, at den gule rod også har en bivirkning.

Det er vel at mærke en af de positive af slagsen.

Et lille, men interessant forsøg, har vist at hvis man dagligt bruger gurkemeje, kan man som sidegevinst få styrket humøret og modvirke tendens til tristhed.

Kilde: Urteskolen

SUNDHED | Derfor skal du spise ingefær

af Shirley Nordenskiold

Temperaturen falder, og det er især i overgangen fra sommer til efterår, at folk meget mere end ellers bliver ramt af sygdom. Heldigvis for dig - kan ingefær booste dit immunforsvar og gøre dig klar til de koldere temperaturer. Og hvis uheldet allerede er ude, så kom hurtigere ud af sygdommen ved at spise ingefær.

Ingefær har utrolig mange sundhedsmæssige fordele og har af samme årsag været brugt til bl.a. medicin og madlavning i flere århundreder. Ingefær er en fantastisk kilde til at få A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, B-vitaminer , magnesium , kalium, fosfor , silicium , jern, natrium, calcium, zink og beta-caroten.  Det er desuden en meget alsidig plante, der kan anvendes i forskellige former både pulveriserede, tørrede, friske og som olie eller saft .

1. Ingefær lindrer mave/tarmproblemer
Ingefær menes at være en af de mest effektive kure for maveproblemer. Ved at tilføje ingefær til din kost kan det være med til at lette generelt mavebesvær, oppustet mave, kolik eller diarré. Ingefær vil også hurtigt give dig en mættende fornemmelse, og fremme en bedre optagelse af næringsstoffer i blodet.

2. Kurerer sygdom
Ingefær skal der til, hvis du er tilbøjelig til fx søsyge.  Ingefær er en langt mere effektiv måde at helbrede kvalme end andre mere kommercielle lægemidler. En lille smule ingefær-pulver kan lindre og fjerne symptomer som opkastning, svimmelhed, koldsved og kvalme. Ingefær er også en velsignelse for vordende mødre på tidlige stadier af graviditeten. At spise ingefær reducerer risikoen for fosterskader, ugunstige eller bivirkninger.

3. Reducerer inflammation og smerte
Ingefær er kendt for sine anti-inflammatoriske egenskaber. Undersøgelser viser, at ingefær har aktive stoffer, som er lige så effektive som smertestillende. Det hjælper til at lindre menstrationskramper, hovedpine, muskelsmerter, ryg og ledsmerter. Te med lidt snittet ingefær er desuden en nem måde at lette hovedpinen og give bedre søvn. 

4. Forhindrer kræft
Ingefær-rod indeholder kraftige antioxidanter, der medvirker til at forhindre kræft. En undersøgelse viser, at ingefær kan bremse væksten af visse former for kræftceller, og kan medvirke til at reducere risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Ingefær kan også bidrage til at forhindre andre former for kræft , såsom bryst-, lunge-, hud- og bugspytkirtelkræft. Tilføj en lille smule ingefær til din morgen-smoothie eller te regelmæssigt, og høst al værdi ift. forebyggelse og bekæmpelse af kræft.

5. Øger immunsystemet
Daglige indtag af ingefær kan beskytte dig mod influenza i løbet af en vintersæson. Denne plante er nemlig rig på zink, krom og magnesium, som stimulerer blodcirkulationen og reducerer risikoen for feber. Citron går godt med ingefær og har mange sunde egenskaber. Drik hjemmelavet citron og ingefær-te på daglig basis og hold dig sund og rask resten af året.

6. Det giver et pift til madretter
Ingefær er et aldeles alsidigt krydderi, som kan tilsættes i desserter, hovedretter, forretter og drikkevarer. 

7. Hjælper vægttab på vej
Du kan nemt reducere dit madforbrug og miste nogle kilo ved at tilføje ingefær til din kost. Ingefær fremmer mæthed, hvilket betyder, at du har brug for færre kalorier for at føle dig mæt. Ingefær menes også at være en naturlig kraftfuld plante, der undertrykker sult og appetit. Ingefær er en god ingrediens til vægttab, fordi det er lavt på kalorier, forøger stofskiftet og forbrænder fedt hurtigere. 

8. Ingefær er et afrodisiaka
Ingefær er blevet anvendt som et kraftfuldt elskovsmiddel i tusinder af år pga. dens evne til at øge følsomheden og cirkulation. 

Naturlæger anbefaler at det daglige indtag af ingefær helst ikke skal overskride 4 g. pr. person.

Fra IN Fredag d. 18. september 2015 - af Shirley Nordenskiold

Kilde: womanitely.com

Hvidløg, Allium sativum, med kælenavnet: Den stinkende rose

Selvom efteråret er over os og vi kan se frem til måneder i vinterens tegn, så er det alligevel på tide, at starte planlægningen for næste års sommer måneder - fyldt med lægende løgplanter. Hvis du gerne vil høste dine egne friske hvidløg næste sommer, er det nemlig nu, du skal plante feddene. Det kan næsten ikke være nemmere. Plant hvidløgsfeddene cirka tre gange deres egen størrelse under jorden, altså omkring 6 cm nede. Plant dem med toppen opad, så er det nemt for den nye spire at finde vej. Spiren vokser indtil frosten sætter ind, så holder den pause, til frosten igen er væk fra jorden. I juli måned næste år vil hvidløgene være klar til høst.

Mange lægeplanter har haft deres storhedstid for siden at forsvinde hen i glemslen. Det gælder ikke for hvidløg. Næsten 4000 år gamle optegnelser på papyrus viser, at hvidløget allerede dengang var en skattet lægeplante og det lille løg holder såmænd stadigvæk første pladsen, når det gælder vores sundhed.

Hippokrates, lægekunstens fader, der levede omkring år 460-377 før vores tidsregning, var en stor fortaler for brugen af lægeplanter. Han var meget glad for at bruge hvidløg mod tilstande som tarmbesvær, parasitter og andre fordøjelsesproblemer. Tiden var ellers præget af, at sygdomme havde bund i et åndeligt aspekt og typisk ville man mene, at folk var besat af forskellige dæmoner. Hippokrates holdt fast i, sygdomme også kunne opstå på grund af fysiske eller psykiske ubalancer hos den enkelte og han behandlede derefter.

De romerske atleter og soldater brugte hvidløg i rå mængder. De havde nemlig fundet ud af, at når man spiste hvidløg, blev vitaliteten styrket og man kunne udføre større og bedre præstationer. Soldaterne måtte dog ikke spise store mængder hvidløg, før de skulle i kamp. Ikke fordi, at hærlederne ville hæmme deres præstationer på marken, men fordi hvidløgene gav soldaterne en trang til at præstere på et andet niveau, hjemme hos konen….

I retfærdighedens navn, skal det dog nævnes, at hvidløget har haft en periode, hvor overklassen mente, at duften var en tak for vulgær. De mente, løget tilhørte tjenestefolk og folk af lavere rang.
Hvis man gerne ville blande sig i det finere selskab, var man altså nødt til at undvære de vitale løg. Den såkaldte underklasse kunne dog stadig nyde godt af løgene og det var måske meget godt, set i lyset af, at de fleste her har haft mere kummerlige forhold end overklassen generelt havde og dermed havde de et større behov for de immunstyrkende egenskaber, som hvidløget tilbød.

Herhjemme kom hvidløg stærkt på banen i starten af 70’erne. Da begyndte vi at rejse mere og vi fik inspiration til at lave vores mad på andre måder og med andre krydderier end salt og peber.
Iflg. en af vores hjemlige store hvidløgsproducenter har danskerne i dag et forbrug af hvidløg på adskillige hundrede tons om året. Ud fra denne oplysning kan man kun konstatere, at vores tidligere forskrækkelse over det duftende løg for længst har lagt sig og vi har taget hvidløget til os for alvor.

Udover den rent kulinariske værdi, så er der mange gode grunde til at bruge hvidløg dagligt og du kan selv være med til at bestemme, hvor stærk smagen af hvidløg skal være.

Et helt fed hvidløg, som stadig bærer sin beskyttende kappe, har ikke den store duft. Skærer du feddet over på langs, vil det have en mild duft og smag, små tern giver en lidt stærkere virkning og det pressede fed har den stærkeste smag og duft af hvidløg.
Årsagen er, at hvidløg gemmer på sine aktive stoffer. Selvom vi skatter den helsemæssige effekt, har hvidløget nu engang udviklet sine stoffer for at beskytte sig selv. Kommer der en fjende, som begynder at gnave i løget, kan hvidløget ikke bare gå sin vej, det må blive og forsøge at skræmme fjenden væk på en anden måde. Hvidløget er smart, det frigiver kun sine beskyttende stoffer, der hvor løget er gået i stykker. Resten kan bruges senere, hvis der skulle komme en ny fjende forbi. De beskyttende stoffer i hvidløget er nogle specielle svovlforbindelser, hvor alliin er det vigtigste grundstof. Alliin har ikke den store virkning i sig selv, men når der gnaves i hvidløget – eller når vi skærer eller presser, kommer alliin i kontakt med enzymet alinase og nu sker der noget. I løbet af få sekunder danner de to stoffer et nyt stof, nemlig allicin, som man mener, har æren for den medicinske virkning i hvidløg, ligesom det er her, at duften af hvidløg bliver umiskendelig.

10 gode grunde til at spise hvidløg i mad og som kosttilskud.

Forhøjet kolesterol og forhøjet niveau af triglycerider i blodet.
Hvidløg reducerer fedt i blodet og modvirker åreforkalkning.

Antioxidanter:
Stoffer der beskytter vores celler mod aldring og vores blodårer mod plakdannelse. Hvidløg har ligget som nummer 1 på antioxidantlisten i mange år. Før troede man, at det kun galt rå hvidløg. I dag ved man, at også tilberedt hvidløg fungerer som en stor antioxidant, hvis bare man husker den lille regel, at presset/skåret hvidløg skal ligge i 10 minutter, før det varmes op.

Bakterier.
Hvidløg dræber de enzymer, som bakterierne skal vokse og formere sig ved. De aktive stoffer dræber ikke bakterierne direkte, derfor findes der stadig ingen resistens mod hvidløg – som der gør mod penicillin. Det betyder ikke, at du skal undgå penicillin, men kombinerer du med hvidløg, får du en bedre effekt.

Virus infektioner.
Hvidløg kan modvirke vira som influenza, forkølelsessår og human rhinovirus, der giver luftvejsinfektioner.

Svampeinfektioner både indvortes og udvortes.
Det aktive stof allicin har en meget kraftigt svampedræbende effekt på eksempelvis Candida albicans, den svamp, som kan give problemer både i tarmkanalen og i skeden.

Bronkitis og astma
Hvidløg lindrer hoste og forbedrer vejrtrækningen. En gammel recept lyder: 50 gram hvidløg, 250 ml vand, 1 glas honning, 1 spsk fennikelfrø og 1 spsk anisfrø.
Pil feddene, skær dem i tynde skiver, lad dem ligge i 10 minutter. Kog vandet og hæld det over feddene. Lad blandingen trække 10 timer. Bland honning, fennikel og anis i. Tag en 1 tsk. tre gange om dagen.

Beskytter grill-folket
Grillet kød og fisk fremmer dannelsen af nitrosaminer, som anses for kræftfremkaldende.
Hvidløg ser ud til at kunne hindre, at nitrit og nitrat i kød og fisk omdannes til de cancerfremkaldende stoffer. Lav altså din marinade med rigeligt hvidløg – og lad være med at branke kødet/fisken, da kan selv ikke hvidløg gøre noget.

Vorter og neglesvamp:
Skær et fed hvidløg over og dup saften på vorten/neglen 2 gange om dagen. Spis hvidløg i tillæg.
I dag findes der produkter med hvidløgsspray, det kan være nemmere at bruge i en travl hverdag.

Bumser og bylder:
Er tilstanden ikke så slem, at du skal til læge, så brug hvidløg. Svovlstofferne i hvidløg trækker bumsen/bylden ud. Brug gerne frisk hvidløg og vær klar med en ren klud, så du kan tørre materien væk.

Rygeafvænning:
Nej, det er ikke en joke. Hvidløg fremmer leverens afgiftning og styrker de antioxidanter, som skal udrense tobakken og alle de andre stoffer, der findes i cigaretter. Hvidløg modvirker altså ikke trangen til tobak, men styrker udskillelsen af de stoffer, som giver dig trang til at ryge.

Et par kuriosa:
Hvidløg får køer til at holde op med at prutte. Ved at tilføre hvidløg til dyrenes foder vil vores klima skånes for store mængder methangas. Man anslår, at omkring 20% af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra methanprutter og bøvlser. Om dette kan overføres til mennesker, det vides endnu ikke.

Hvidløg som ukrudtsmiddel:
Et par danske opfindere satte sig for at finde en løsning på såkaldte ukrudtsplanter. Det skulle være et middel som ikke havde nogen skadelig virkning på naturen og valget faldt på en blanding af hvidløg og brændenælde. Resultaterne var bemærkelsesværdige på planter som skvalderkål og kvikgræs, som mangen en haveejer bruger ganske lang tid på at holde under kontrol. Selv den hårdføre bjørneklo, som står på Skov- og naturstyrelsens liste over uønskede planter gav op overfor blandingen af de to gamle-kendte lægeplanter.

Dosering af frisk hvidløg:
Forebyggende dosis: 1 fed dagligt.
Akutte infektioner: 2-6 fed dagligt.
Kroniske sygdomme: 2- 3 fed dagligt.

Hovedregel:
Jo stærkere hvidløg er i smagen, jo mere det brænder på tungen, jo højere indhold af aktive stoffer.

www.urteskolen.com
Obs.: Informationerne er ikke ment som behandlingsforslag.
Urter kan interagere med medicin. For nærmere info se f.eks.www.interaktionsdatabasen.dk